Metodeguiden

Hvordan er det nu lige med kvalitative vs. kvalitative metode? Det, og en masse andres spørgsmål findes der svar på, på Århus Universitets site Metodeguiden.

På Metodeguiden er der introduktion til tre grundlæggende metoder der anvendes inden en bred række fag: Eksperimentel metode, kvantitativ metode og kvalitativ metode.

Guidens målgruppe er universitetsstuderende, men andre kan også bruge den til at læse op på glemt lærdom, eller få indblik i de videnskabelige metoder.

Sitet har en alfabetiske oversigt hvor det er muligt at få styr på en række relevante begreber.
Sitet har en særlig sektion med Metodeguiden for religionsvidenskab.

Metodeguiden er stadig under opbygning.

Metodeguiden

Udgivet i Videnskab | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Danske dialekter

Danmark er et lille land. Alligevel er sprogforskelle store. Der er dansker der snakke et sprog så fjern fra rigsdanske at jeg har svært ved at forstå hvad de siger.

Det er fascinerende at der er så stor diversitet i vores sprog. På sitet Dialekt.dk : Danske dialekter, sprog og sproglig forskellighed kan ud udforske virkelighedens sprog som det snakkes fra Gedser til Skagen fra Gudhjem til Ishøj.

Du kan hører forskellige dialekter på sitet og på dialektkortet kan se forskellige sproggrænser samt geografiske sprogvariationer.

På Danske dialekter se en oversigt over dialektforskningsprojekter af forskellig karakter.
Du kan bl.a. læse om Marie Maegaards ph.d.-afhandling “Udtalevariation og -forandring i københavnsk. En etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole”

Kort over grammatiske køn.

Danske dialekter drives af Afdeling for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

Dialekt.dk : Danske dialekter, sprog og sproglig forskellighed

Udgivet i Sporg | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Sønderjyderne og 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig kaldes også Den store katastrofe eller Den store krig. Med mange millioner dræbte, sårede eller savnede soldater var det en katastrofe der nærmest udslettede en hel generation af unge mænd i Europa. Danmark deltog ikke i krigens, men for det dansksindede mindretal i Slesvig-Holsten var krigen også en personlig katastrofe. Som bosiddende i Tyskland kom de til at kæmpe i skyttegravene for en stat de ikke følge som deres.

På siden Den store krig 1914-1918 formidles historien om Sønderjylland og de sønderjyder der deltog i 1. Verdenskrig. Omkring 26000 mindretalsdanskere deltog i krigen.

På siter for flere register og lister som Lister over sønderjyske faldne og Sønderjyske krigsfanger.

Årbøgerne fra DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere er digitaliceret. Bemærk er der er flere indeks og registre til årbøgerne.

Den Store Krig 1914-1918 gør meget ud af formidlingen og der er publiceret masser af blogposter med lydklip, personlige beretninger og arkivmateriale.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918

Den store krig 1914-1918 bygger på et samarbejde mellem en lang række kulturinstitutioner og -foreninger i Sønderjylland, foruden flere frivillige privatpersoner.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Kvindebevægelsens tidsskrifter

På KVINFOs site finder du nogle kvindepolitiske tidsskrifter fra tiden omkring 1900.

“Byen, dirrede nogle Dage af Indignation.
Dragterne, der var udstillet paa Mannequiner, var Skøgedragter, og der blev skrevet om det i alle Blade, dels ud fra en oprigtig Indignation, dels for at tage det Nummer med paa Dagsordenen og saa gaa videre til det næste.
Der var dem, der sagde, at saadan er det efter en Krig. Sæder og Moral gaar i Forfald – deraf de uanstæn­dige Dragter og den øvrige Laden staa til, som vi daglig har for Øje og ser Følgerne af – overfyldte Hospitaler, overfyldte Nervekliniker, Raab paa Hjem for forbryderisk Ungdom o. s. v. o. s. v. – Følgen af Krig – der er ikke noget at gøre ved den Ting, det trækker sig i Lave.”
(citat: Kvinden og samfundet. 1919, nr. 21.)

Kvinden og samfundet, 1919.

I 1915 fik kvinder og tyende stemmeret. Det var en stor sejr for kvindebevægelsen og der længe havde været kæmpet for. Det, og mange andre kvindepolitiske emner, kan du dykke ned i, i de digitaliserede kvindetidsskrifter på kvinfo.dk tema Tidsskrifter 1885-1920.

På Tidsskrifter 1885-1920 er der nogle temaer, f.eks. om de første kvindelige akademikere, kampen for valgret og om tjenestepigernes stilling. Du kan også søge de mange artikler fra tidsskrifterne. (den avancerede søgefunktion virker ikke i alle browsere)

Tidsskrifter 1885-1920

  • Kristeligt Kvindeblad – 1910-1913, udgivet af Kristelig Kvindevalgrets-Forening
  • Kvinden og Samfundet – 1885-1912, udgivet af Dansk Kvindesamfund
  • Kvindestemmeretsbladet – 1907-1913, udgivet af Kvindevalgretsklubben
  • Kvindevalgret – 1908-1915, udgivet af Landsforbundet for Kvinders Valgret
  • Hvad vi vil – 1884-1894, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening

Udover ovennævnte tidsskriftet er Dansk Kvindesamfunds protokoller fra 1971-1991 tilgængelige.

KVINFO: Tidsskrifter 1885-1920

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sognekort

“Danmarks Kirker og Skoler” eller “Historiske Sognekort” er resultatet af et arbejde som Trøst-Hansen gik i gang med i 1917. Kortene skulle dokumentere kirker og skoler i samtlige sogne i Danmark.

Han blev dog aldrig færdig, men AU Library er i besiddelse af de 856 sognekort der blev trykt.

Sognekortene består af en ark med et fotografiske collage.
Hvert ark dækker et sogn eller pastorat. Midt på arket er et billede af sognets kirke. Udenom er der fotos af sognets kirker og skoler – i nogle tilfælde er der også et foto af præstegården.

Ud over billederne af bygninger, er sognekortene forsynede med medaillonfotos af sognets præster og lærere så langt tilbage som de har kunnet fremfindes.
Hvert billede er forsynet med en tekst så bygning/person kan identificeres.

Langs sognekortets underkant er der supplerende oplysninger som skolernes oprettelses og evt. nedlæggelsesår, Datering for arket med mere.

Samlingen indeholder ingen sognekort fra København, Sokkelund herred eller købstæderne, dertil nåede man ikke.

Ishøj Sogn

Et af sognene der er med fra Københavns Amt, er Ishøj Sogn.

Sognepræster ved Ishøj Kirke. Jocob Mathias Gemzøe 1350-83. Niels Valdemar Ambrosius Jensen 1883-95. Albert Jensen 1895-1913. Viggo Mollerup 1913-19. Knud Olaf Norup 1920-25. Johan Larsen 1925-. Ishøj skole. Lærere. Jørgen Giertsen Mengel 1840-66. Petersen 1866-88. 1-lærere, S Stilling Blichfeldt 1888-1909. Morten Stokholm 1909-20. Ejvind Elm 1920-. Lærerinder. S. Josefsen 1904-06. C. Lund 1906-1908. A. M. Larsen 1908-. Tranegilde Skole (opf. 1814. nuv. 1897) Lærere, N. F. Madsen 1852-87. Rasmus Larsen 1887-1913. Karl Georg Rønje 1913-. (T-H København. 1932) Nr. 1039-A.

Du kan læse mere om sognekortene i artiklen Danmarks kirker og skoler historiske sognekort af Christian Glenstrup. Trykt i Uddannelseshistorie 1990.

AU Library: Sognekort

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Fanger i Frøslevlejren

Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under den tyske besættelse af Danmark. Flere tusinde danskere sad i lejren som det tyske sikkerhedspolitis fanger. Mange af de indsatte kan søges frem i Frøslevlejrens fangekartotek.

Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944. De første fanger kom fra Horserødlejren og fra Vestre Fængsel.
Omtrent 12.000 danskere blev interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var dansk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang.

Der findes ikke bevaret en samlet kartotek over fanger i Frøslevlejren. Data i Frøslevlejrens fangekartotek er derfor ufuldstændig. De data der er, stammer fra oplysninger indsamlet af Frøslevlejrens Museum.
De fanger der endte i Førsløvlejren var: politi og grænsegendarmere interenet 19.september 1944; personer fængslet for modstandsaktiviteter; personer fængslet for kriminelle aktiviteter. De personer der sad for “almindelige” kriminelle aktiviteter er ikke søgbare i basen.

Frøslevlejrens fangekartotek

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Danske soldater og søfolk i allieret tjeneste 1939-1945

Under 2. Verdenskrig meldte over 1.000 og 2.000 danskere sit til allieret krigstjeneste – langt de fleste i de britiske styrker. Nogle af de frivillige blev uddannet til faldskærmsagenter af den britiske hemmelige organisation Special Operations Executive (SOE) og kastet ned over Danmark for at hjælpe modstandsbevægelsen.

Det var forholdsvist nemt for søfolk og andre der ved krigsudbrudet befandt sig udenfor landet grænser, at melde sig til tjeneste under allieret tjeneste.
Op mod en tredjedel at de danske frivillige måtte dog flygte ud af landet efter besættelsen. For dem har det været lidt mere at en udfordring.

Historien om de danske frivillige er beskrevet i For Danmarks ære : danskere i allieret krigstjeneste 1939-1945 af Jakob Sørensen. Information, 2011).

Der var desuden omkring 6.000 civile søfolk der gjorde allieret tjeneste ved at sejle under de skærpende omstændigheder som krigen bød på.

Ved krigsudbruddet 9. april 1940 blev en del af den danske flåde afskåret fra Danmark. I Storbritannien blev de danske skibe formelt beslaglagt og søfolkene fik tilbud om at fortsætte deres tjeneste under britisk flag. I tilbud mange takkede ja til.

De danske søfolk indgik i den livsvigtige konvojsejlads mellem USA og Storbritannien.
Nogle blev også involveret i militære operationer som landgangen i Normandiet, var omkring 25 danske skibe deltog.

Anker Kjær Jensen

I Frihedsmuseets Database over søfolk og soldater i allieret tjeneste 1939-45 kan du søge data på soldater og søfolk.

I basen kan du søge på for- og mellemnavne, efternavne, fødsels- og dødsdato, tjenesteland og enhed.

En søgning på jensen som efternavn giver et resultat på 27 hist. Tilføjes kjær som mellemnavn kommer resultatet ned på 1: Anker Kjær Jensen, som vi med det samme kan se gjorde tjeneste i Storbritannien i enheden Royal Navy Reserves.

Frihedsmuseets database over søfolk og soldater i allieret tjeneste 1939-45

Klikker du ind på Anker Kjær Jensens dataside er der flere data tilgængelig, f.eks. fødsels- og dødsdato, tjenestenummer, henvisninger til kilder og arkivmaterialer. Og i Anker Kjær Jensens tilfælde et foto.
Nederst kan du se hvilke registreringer informationen på siden er baseret på. Her får vi også den detalje med, at Anker Kjær Jensen har modtaget Kong Christian den 10.s erindringsmedalje.

Når du søger i basen skal du være opmærksom på, om du søger frivillige i allieret krigstjeneste eller søfolk. Det er et enten eller.

Kildegrundlaget for data om soldater i allieret tjeneste stammer fra er Frihedsmuseets Arkiv, Rigsarkivet og en række bøger om og af de frivillige.
For søfolkene er det hovedsageligt de der omkom som er med i basen. Det skyldes, at det ikke er lykkedes at opspore et kartotek over de krigssejlere, som overlevede krigen.

Database over søfolk og soldater i allieret tjeneste 1939-45

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Illegale blade

Illegale materialer online: De illegale blade var en vigtigt redskab for modstandsbevægelsen i kampen om at påvirke befolkningens holdninger under besættelsen.

Illegale blade er betegnelsen for de blade, som under besættelsen blev fremstillet og distribueret ulovligt og hemmeligt uden for den tyske besættelsesmagts og danske myndigheders kontrol.

“Ligesom den legale dagspresse dengang var tilknyttet politiske synspunkter, var den illegale presse bestemt også, ja reelt endnu mere, aktører i en holdningskamp. Før august 1943 var budskabet i den illegale presse som helhed præget af en tofrontskrig på ord mod såvel samarbejdspolitikken som besættelsesmagten. Vægtningen kunne svinge. De borgerlige blades kritik var som oftest først og fremmest rettet mod besættelsesmagten og regeringen med udenrigsminister, og senere statsminister, Scavenius i spidsen. De kommunistiske blade derimod, var præget af en voldsom brod mod hele samarbejdspolitikkens grundlæggende rationale samt ikke mindst mod Socialdemokratiet, som var DKP’s politiske konkurrent. Fast ingrediens over hele spektret var latterliggørelse af de danske nazister og udhængning af danske piger, der gik med tyske soldater, samt af de firmaer, der arbejdede for tyskerne, de såkaldte værnemagere. Hovedbudskabet var som oftest også det samme: at Tyskland ville tabe krigen, og at den danske befolkning skulle gå til modstand.”
(citat: Danmarkshistorien.dk: Illegale blade)

Knudsen, Broder, gårdejer, Ishøj ved Taastrup i Information, XIII,116.

Allerede under den nazistiske besættelse af Danmark begyndte Det kgl. Bibliotek at indsamle illegale blade og bøger. Biblioteket har landets største samling af de illegale materialer, Samlingen er skannet og gjort tilgængelig online.
Du kan går på opdagelse i modstandsbevægelsen forskellige holdninger.
Materielerne tilgås via REX (Det kgl. Bibliotks katalog) På biblitoekset site findes en Søgevejledning til de illegale blade.På sitet Illegal Presse du læse to af de vigtigste blade, nemlig Frit Danmark og De frie Danske i fuldtekst. Det illegale Information er også tilgængelig på sitet.

Der er et klikbart indeks til Frit Danmark og De frie Danske. Til det illegale information er der også en indeks, men det er som en pdf-fil, hvor du må går alfabetisk frem, eller forsøge dig med en Ctrl+f søgning i dokumentet.

Illegal Presse er skabt af Historisk Samling fra Besættelsestiden.

Det kgl. Bibliotek : Illegale blade
Illegal Presse

Se desuden Illegale bøger og blade på sh-site.dk

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Frihedsmuseets Modstandsdatabase

Modstandsdatabasen er en fortegnelse over personer, som har deltaget i modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark.

Basen bygger på litteratur om besættelsestiden og mandskabslister med medlemmer af undergrundshæren ved befrielsen 1945.

I det omfang data er tilgængelige oplyses navne, fødselsdato, hjemstem og stillingsbetegnelse for de registrede modstandsfolk.
Desuden oplyses personens tilknyttet til modstandsbevægelsen og typen af modstandsarbejde mm.

Under “kildehenvisninger” angive den/de kilder oplysningerne i databasen stammer fra. Der kan være litteraturhenvisninger ved de modstandsfolk der er beskrevet i faglitteraturen om 2. Verdenskrig.

I den udstrækning Frihedsmuseets arkiv indeholder arkivalier fra enkelte modstandsfolk, f.eks. spørgeskemaer, beretninger eller båndinterviews, vil det fremgår af den pågældendes profil i Modstandsdatabasen.
En del af arkivalierne er digitaliseret og kan downloades efter, at du har identificeret dig med NemID.

Karl Edvard Nielsen

Karl Edvard Nielsen. Foto: Frihedsmuseet

Arbejdsmand Karl Edvard Nielsen (10.08.1909-03.11.1944) var logivært og boede Torslunde Bygade 28.
3. november 1944 forsøgte Gestapo at arrestere en eftersøgt modstandsmand der boede hos Karl Nielsen. Modstandsmanden var der ikke på det tidspunkt og Gestapo ville i stedet arrester Karl.
Karl smækkede døren i foran Gastapofolkende, der rettede en skudsalve mod døren og dræbte Karl Nielsen.

På Modstandsdatabasen ligger en kort biografi om Karl, Ligesom der er en litteraturhenvisning til bogen Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-1945 (hvorfra biografien stammer) og til arkivskabet Karl Edvard Nielsen – 36F-18760.
Klikker du dig fra personvisning til Biografi af Karl Edvard Nielsen er der flere kildehenvisninger.

I de tilfælde hvor der er findes en biografi til de enkelte modstandsfolk, er det altid en god ide at se den. Ikke kun for at læse om personer, men også fordi der ofte er flere kilder nævnt, end der er på personvisning i databasen.

Frihedsmuseets modstandsdatabase

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Hvordan vi så verden : Billeder i undervisningen

Anskuelsesbilleder: AU Library, Campus Emdrup har digitaliseret godt 10.000 anskuelsesbilleder fra perioden 1830 – 1985. Billederne fortæller ikke bare skole- og undervisningshistorie, men kan også anvendes som et vidnesbyrd om datidens verdenssyn.

Racetyper II: Asien. Farvelitografi på papir, repareret. 1903.

Fra midten af 1800-tallet og frem var anskuelsesundervisningen (iagttagelsesundervisning) en udbredt metoderne i de danske skoler. I undervisningen blev der brugt anskuelsesbilleder, eller anskuelsestavler, som de også bliver kaldet.

Faget var især beregnet på at udvikle de yngste skolebørns evner til at betragte, analysere og formulere sig om deres omgivelser. Eller som det formuleres i Salmonsens konversationsleksikon (1922): “Iagttagelsesundervisning er den i Danmark alm. Betegnelse for den Side af Smaabørns Undervisning, hvis Formaal er at korrigere, udvide og ordne Barnets Kendskab til dets Omgivelser samt at udvikle og skærpe dets Evne til at iagttage og til mundtlig Fremstilling. Denne specielle Form for den elementære Undervisning benævnes tillige som Anskuelsesundervisning ell. Forstandsøvelse.”

Metoden tilskrives den schweiziske pædagog Johann Heinrich Pestalozzi: “Pestalozzi, der af mange betragtes som folkeskolens fader, øvede især indflydelse gennem sin pædagogiske og sociale forankring i familiefællesskabets betydning for opdragelsen. I metodisk henseende betonede han anskuelsesprincippet som grundlag for al læring.” (citat: Den store danske).

Moses reddes af Faraos datter. Kraftig pap med blank overfladebehandling, stærke farver. 1888.

De første anskuelsesbilleder kom til Danmark fra Tyskland og viste hovedsageligt kristne motiver. Dengang fyldte kristendom meget i undervisningen, for skolen skulle gøre børnene til gode kristne.
Landskabet og tøjet på de tyske tavler var ikke genkendelige for de danske børn. Fra midten af 1800-tallet begyndte en dansk produktion af anskuelsestavler.

Efterhånden som religiøs opdragelse blev fortrængt af viden og nye fag som historie, geografi og biologi blev der udviklet nye tavler. I 1899 blev anvendelsen af anskuelsestavler en del af skolelovgivningen.

Efter nederlaget i 1964 ville man helst undgå de tyske tavler helt. Som en del af den nationale rejsning efter tabet af Slesvig-Holsten blev der lavet en del tavler om danske kongers bedrifter, nordiske guder og danske sagnhelte.

Anskuelsesbilleder på nettet

De digitaliserede anskuelsesbilleder stiller AU Library gratis til rådighed. Deres samling består af cirka 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder primært fra perioden 1800-1950, og er Europas største. Dens historie går tilbage til oprettelsen af Dansk Skolemuseum i 1887. Efter lukningen af Dansk skolemuseum i 2008 er samlingen blevet ordnet og registreret og på det seneste også digitaliseret.

Uffe hin Spage. Farvelitografi på papir opklæbet på pap. 1898.

På I databasen Anskuelsesbilleder kan billederne kan søges frem eller findes under kategorier i venstremenuen. En af de omfangsrige kategorier er religion med 1.128 emner. Fag som biologi og historie fylder også godt med 1.188 og 1.209 emner.

AU Library indgår i et europæisk samarbejde omkring formidling af anskuelsesbilleder. På sitet Wall charts, history and European identity finder du bl.a. en tidslinje med tidstavler fra Holland, Tyskland og Danmark. Du kan også klikke dig frem via temaer som krig, handel, religion eller nationalisme. Eller du kan søge anskuelsesbillederne frem.

AU Library: Anskuelsesbilleder
Wall charts, history and European identity

Gem

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar