Større danske Landbrug

“Større danske Landbrug : Statistisk, topografisk, historisk Håndbog” udkom i 1930erne med oplysninger om landets større gårde. I boger er der oplysninger som ejendommens navn, matrikel, beliggenhed, hartkorn m.m.

“Foruden at “Større Danske Landbrug” bliver en statistisk, topografisk og historisk Haandbog over de ca. 6.500 større Gaarde, som agtes optaget deri, vil Gaardenes “Signalement” yderligere tydeliggøres ved Luftfotografier af Flertallet af Gaardene; desuden vil Værket (7—8 Bind) blive forsynet med Generalstabskort over hele Landet, ialt 24 Kort i Maalestokforholdet 1:160.000.”
(citat: Forord i Større danske Landbrug : statistisk, topografisk, historisk Håndbog, bd. 1)

Større danske Landbrug : Statistisk, topografisk, historisk Håndbog. Udarbejdet af forstander J. J. Hansen. Kappel / Richter Friis, 1930-1937. DK5: 46

Bind 1. Frederiksborg, København og Holbæk amter. Udg.: 1930
Bind 2. Holbæk, Sorø og Præstø amter. Udg.: 1930.
Bind 3. Præstø, Svendborg og Odense amter. Udg.: 1930.
Bind 4. Maribo og Bornholm amter. Udg.: 1932.
Bind 5. Vejle og Århus amter. Udg.: 1933.
Bind 6. Randers, Viborg og Ålborg amter. Udg.: 1934.
Bind 7. Ålborg, Hjørring og Thisted amter. Udg.: 1935.
Bind 8. Ringkøbing, Ribe og Haderslev amter. Udg.: 1936.
Bind 9. Haderslev, Sønderborg, Åbenrå og Tønder amter. Udg.: 1937.

I 1947 udgav forlaget Alex Kappel og V. Richter-Friis “Udvalg af danske Gaarde, ikke optaget i Større danske Landbrug”. Dette værk er desværre ikke digitaliseret, men findes på enkelte biblioteker. I REX er værket forsynet med følgende note: “En beskrivelse af en række mindre gårde, fortrinsvis i Østjylland. Udarbejdet af Forlaget paa Grundlag af indhentede Oplysninger”.
Bibliotek.dk: Udvalg af danske Gaarde

I 1960’erne blev omtrent 5.000 landbrug beskrevet i Danmarks større gårde. Dette værk er desværre ikke digitaliseret.
Bibliotek.dk: Danmarks større gårde

Slægtsforskernes Bibliotek

Udgivet i Historie | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Danske Gårde

Danske Gårde, samling 1 til 3 er gode håndbøger for slægtsforskere og lokalhistoriker. De er blevet sværere at finde på bibliotekerne, men Slægtsforskernes Bibliotek har digitaliseret værket, så du har adgang til dem hjemme fra sofaen.

Formålet med værket beskrives i 1. samling, bind 1 som: “at være en saa vidt muligt fyldig og paalidelig Haand-bog i alle praktiske Forhold vedrørende vort Fædrelands middelstore og store Landejendomme.” og: “at søge bevaret fra Glemsel den Sum af historiske Minder, der knytter sig til de danske Gaarde, og om hvilke der hidtil kun har været spredte Oplysninger at finde.”

Danske Gaarde : Illustreret statistisk og historisk : Haandbog for det danske Landbrug af J. C. B. la Cour. Danske Gaarde’s Forlag / Dansk Landøkonomisk Forlag. DK5: 46.1

Samling 1. Bind 1: Århus, Vejle, Ringkøbing og Ribe amter. Udg.: 1906.
Samling 1. Bind 2: Randers, Viborg, Thisted, Ålborg og Hjørring amter. Udg.: 1908.
Samling 1. Bind 3: Svendborg, Odense og Maribo amter. Udg. 1907.
Samling 1. Bind 4: Frederiksborg, København, Holbæk, Sorø, Præstø og Bornholms amter. Udg.: 1907.
Samling 2. Bind 1: Århus, Vejle, Ringkøbing og Ribe amter. Udg.: 1914.
Samling 2. Bind 2: Randers, Viborg, Thisted, Ålborg, Hjørring amter. Udg.: 1914.
Samling 2. Bind 3: Svendborg, Odense og Maribo amter. Udg.: 1914.
Samling 2. Bind 4: Frederiksborg, København, Holbæk, Sorø, Præstø og Bornholm amter. Udg.: 1914.

Samling 3. Bind 1: Århus, Vejle, Ringkøbing og Ribe amter. Udg.: 1918.
Samling 3. Bind 2: Randers, Viborg, Thisted, Ålborg og Hjørring amter. Udg.: 1918.
Samling 3. Bind 3: Svendborg, Odense og Maribo amter. Udg.: 1918.
Samling 3. Bind 4: Fredriksborg, København, Holbæk, Sorø, Præstø og Bornholm amter. Udg.: 1918.

Samling 1 omtaler ca 5.000 større danske landejendomme, som i ejendomsskyld var ansat til 50.000 kr. eller mere.
Samling 2 omtaler omtrent 7.000 mellemstore danske ejendomme, som i ejendomsskyld var ansat til mellem 35.000 kr. og 50.000 kr.
Samling 3 omtaler ca. 9.000 mindre danske ejendomme, som i ejendomsskyld var ansat til mellem 28.000 kr. og 35.000 kr.

Kort over danmarks amter fra 1793 til 1970
(via Danske Slægtsforskere)

Om Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour

J.C.B. la Cour på Dansk biografisk leksikon på Den store danske
“J.C.B. la Cour, Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour, 1.9.1872-18.9.1917, landbrugsredaktør. Født på Lyngby landboskole, død i Lyngby, begravet sst.”

Slægtsforskernes Bibliotek

Udgivet i Historie | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Stock foto

Foto på lager lige til at bruge. Det er rart og bekvemt, men tit ikke lige i skabet. Det bedste resultat fås ved selv at tage fotos.

Men det måske ikke altid der er tid til at tage foto, eller det billede du skal bruge er ikke et hvor det er muligt at tage et relevant foto der hvor du er. Så er det måske okay at bruge et stock foto.

Her er link til et par sites med gratis stock fotos.

Pixabay
Skal det være, er Pixabay et godt bud. Om brugen af billederne skriver Pixabay: “Du kan kopiere, ændre, distribuere og bruge billeder, selv til kommercielle formål, alt sammen uden at spørge om lov og uden at betale. Dog kan afbilledet indhold stadig være beskyttet af varemærker, reklame eller privat livets fred.”

Icons8 Photos
Fine modelfotos – også anvendelig. Billederne kan bruges til personlige og ikke-kommerciel benyttelse. Men du skal altid linke til sitet icons8.com/ og huske at kreditere fotograf og evt. model.
Icons8 er ikke kun fotos, men f.eks. også musik og piktogrammer.

Pexels
Her er alle fotos tilgængelig under Creative Commons Zero (CC0) licensen.

Unsplash
Her kan fotos bruge både til kommerciel og ikke-kommerciel formål.

Husk altid selv at tjekkes rettighederne på de enkelte sites. De kan være ændret, eller jeg kan have misforstået dem.

Udgivet i Værktøj | Tagget | 1 kommentar

Spare Rib online

Det engelske, feministiske tidsskrift Spare Rib er indskannet og tilgængelige via Journal Archives.

Spare Rib var et centralt magasin i kvindebevægelsen i slutningen af det 20. århundrede. Fra 1972 til 1993 udfordrede tidsskriftet stereotyper og udnyttelsen af kvinder. Spare Rib støttede kollektive og realistiske løsninger på de problemer kvindebevægelse italesatte.

Med sit engagement og stadige udfordring af status quo står Spare Rib tilbage som en vigtig kilde til en periode i historien og til kvindebevægelsen i England.

Den digitaliserede version af Spare Rib  giver forskere, historikere, studerende og enhver, der er interesseret i feminisme eller aktivisme adgang til alle 239 numre af tidsskriftet.

Desuden har British Library lavet temasitet Spare Rib. Her kan besøgende studere udvalgte højdepunkter fra tidsskriftets historie og dykke ned i hvordan blandet blev startet og produceret gennem årene.

Journal Archives: Spare Rib

Udgivet i Politik | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Digitaliserede fotos: Arbejds- og hverdagslivet

Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv (ABA) samling indeholder over 2 millioner fotos som beskriver arbejdernes liv og arbejderbevægelsen fra slutningen af 1800-tallet til i dag. 70.000 af disse fotos er digitaliserede og tilgængelige for alle.

De mange fotos er stærke visuelle kilder til strejker, politiske kampe og arbejderbevægelsens store personligheder i Danmark og internationalt.

Når du bruger fotografier og andet materiale fra Arbejdermuseet & ABA’s fotosamling, skal du være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at overholde ophavsretsloven.
I modsætning til andre digital fotosamlinger fremgår det ikke hvilke fotos der er public domæne og hvilke der er underlagt copyright. Læse mere om Vilkår for benyttelse af fotos.

Søgeresultat fra ABAs database.

Landingssiden og søgefunktionen hos ABA er ikke blandt de mest intuitive og brugervenlige. Start med at lav en søgning og vælg “ABA foto” i menuen til venstre.

ABAs database

Udgivet i Samfund | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

København 1908 – Forsikringskort

Kort er en spændende kilde til at anskueliggøre Københavns udvikling. Kortene viser hvordan kystlinjerne har flyttets sig efterhånden som mere og mere af havneløbet er fyldt op og gjort til land. Det bliver tydeligt hvordan land til bliver til by efterhånd efter at København fra midten af 1800-tallet begynder at vokse ud over byens volde.

Fra 1908 findes en spændende og detaljeret kort over København. Kortet er skabt af civilingeniør Goad, Chas. E., London.

Koret, Insurance plan of Kjøbenhavn, er et forsikringskort har derfor detaljer om beskriver anvendelsen af husene, beboelse, erhverv, antal etager, gadenumre, samt byggematerialer m.m.

Rådhuset på kortet Insurance plan of Kjøbenhavn : Kort 7.

Kortet er skannet af Det kongelige Bibliotek er en del af bibliotekets Digitale samling.

Insurance plan of Kjøbenhavn

1: Index to Insurance plan of Kjøbenhavn: Indeks med gader, erhverv og frihavn.

2: Keyplan – Insurance plan of Kjøbenhavn: Oversigtskort over kort 3-38, samt oplysninger om vandforsyning, brandvæsen og havnefaciliteter.

3: Kvarterer i det indre København – Nørre / Vestervold kvarter: Nørre Voldgade, Teglgaardstræde, Larsbjørnstræde, Vestergade, Raadhuspladsen, Vester Boulevard, Vester Voldgade, Sankt Peder Stræde, Studiestræde.

4: Kvarterer i det indre København – Nørre / Klædebo kvarter: Nørre Voldgade, Nørregade, Frue Plads, Dyrkjøb, Fiolstræde, Skindergade, Gammel Torv, Vestergade, Larsbjørnstræde, Teglgaardstræde, Larslejstræde, Sankt Peder Stræde, Studiestræde.

5: Kvarterer i det indre København – Nørre / Klædebo kvarter: Nørre Voldgade, Frederiksborggade, Kultorvet, Kjøbmagergade, Krystalgade, Fiolstræde, Frue Plads, Nørregade, Fiolstræde, Rosengaarden, Pederhvidtfeldtsstræde.

6: Kvarterer i det indre København – Klædebo / Rosenborg kvarter: Nørre Voldgade, Gothersgade, Landemærket, Kjøbmagergade, Kultorvet, Frederiksborggade, Rosenborggade, Tornebuskegade, Sankt Gjertruds Stræde, Aabenraa, Hausergade, Hauser Plads, Pustervig, Suhmsgade.

7: Kvarterer i det indre København – Vester / Vestervold kvarter: Raadhuspladsen, Vestergade, Gammel Torv, Nytorv, Slutterigade, Hestemøllestræde, Gaasegade, Løngangstræde, Vester Voldgade, Bag Raadhuset, Frederiksberggade, Mikkelbryggersgade, Kattesundet, Lavendelstræde, Farvergade.

8: Kvarterer i det indre København – Klædebo / Frimands kvarter: Fiolstræde, Krystalgade, Kjøbmagergade, Løvstræde, Graabrødertorv, Klosterstræde, Skindergade, Store Kannikestræde, Lille Kannikestræde.

9: Kvarterer i det indre København – Rosenborg / Kjøbmager kvarter: Landemærket, Kjøbmagergade, Gothersgade, Gammelmønt, Kronprinsensgade, Sværtegade, Klareboderne, Pilestræde, Vognmagergade, Store Brøndstræde, Lille Brøndstræde.

10: Kvarterer i det indre København – Vestervold / Vester kvarter: Løngangstræde, Gaasegade, Vandkunsten, Frederiksholms Kanal, Ny Kongensgade, Vestre Boulevard, Bag Raadhuset, Stormgade, Ny Vestergade, Vester Voldgade.

11: Kvarterer i det indre København – Vestervold / Vester kvarter: Ny Kongensgade, Frederiksholm Kanal, Kristiansgade, Kalvebod Brygge, Vestre Boulevard, Vester Voldgade, Rysensteensgade, Christiansborggade, Bryghusgade.

12: Kvarterer i det indre København – Snarens / Frimands / Vester kvarter: Gammel Torv, Skindergade, Klosterstræde, Hyskenstræde, Naboløs, Gammel Strand, Nybrogade, Vandkunsten, Gaasegade, Hestemøllestræde, Slutterigade, Nygade, Vimmelskaftet, Knabrostræde, Brolæggerstræde, Badstuestræde, Raadhusstræde, Kompagnistræde, Magstræde, Snaregade.

13: Kvarterer i det indre København – Frimands Strand kvarter: Graabrødre Torv, Løvstræde, Kjøbmagergade, Højbroplads, Gammel Strand, Naboløs, Hyskenstræde, Klosterstræde, Valkendorfsgade, Niels Hemmingsensgade, Amagertorv, Læderstræde.

14: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Gammel mønt, Store Regnegade, Kristen Bernikows Gade, Østergade, Integade, Lille Kongensgade, Nikolajgade, Vingaardsstræde, Fortunstræde, Ved Stranden, Højbroplads, Kjøbmagergade, Kronprinsensgade, Sværtegade, Antonigade, Citygade, Østergade, Pilestræde, Silkegade, Store Kirkestrøde, Lille Kirkestræde, Admiralgade.

15: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager kvarter: Møntergade, Kronprinsessegade, Gothersgade, Borgergade, Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Hovedvagtsgade, Østergade, Integade, Kristen Bernikows Gade, Gammel Mønt, Christian IX Gade, Ny Østergade (Lille Regnegade), Store Regnegade, Grønnegade, Ny Adelgade, Citygade, Pistolstræde.

16: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Lille Kongensgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Ved Stranden, Fortunstræde, Vingaardstræde, Boldhusgade, Admiralgade, Nikolajgade, Dybensgade, Holmensgade, Asylgade, Laxegade, Hummergade.

17: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Integade, Kristen Bernikowsgade, Østergade, Ny Østergade, Hovedvagtsgade, Ny Adelgade, Gothersgade, Store Kongensgade, Nyhavn, Heibergsgade, Tordenskjoldsgade, Holmens Kanal, Kongens Nytorv.

18: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester kvarter: Kronprinsessegade, Dronningens Tværgade, Store Kongensgade, Gothersgade, Adelgade, Helsingørsgade, Borgergade.

19: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester kvarter: Rigensgade, Klerkegade, Borgergade, Dronningens Tvergade, Kronprinsessegade, Sølvgade, Prinsensgade, Adelgade.

20: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester / Sankt Annæ Øster kvarter: Borgergade, Fredericiagade, Bredgade, Dronningens Tvergade, Hindegade, Store Kongensgade, Frederiksgade.

21: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester / Sankt Annæ Øster kvarter: Borgergade, Elsdyrsgade, Jens Koefoedsgade, Suensonsgade, Hammershusgade, Grønningen, Bredgade, Fredericiagade, Olfert Fischers Gade, Sankt Pauls Gade, Gernersgade, Tigergade, Store Kongensgade, Bornholmsgade, Toldbodvej.

22: Kvarterer i det indre København – Øster / Strand kvarter: Kristiansborg Slotsplads, Holmens Kanal, Niels Juels Gade, Kristiansgade, Havnegade, Børsgade, Slotsholmsgade.

23: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Holmens Kanal, Heibergsgade, Peder Skrams gade, Havnegade, Tordenskjoldsgade, Holbergsgade.

24: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Heibergsgade, Nyhavn, Havnegade, Peder Skrams Gade, Herluf Trolles Gade, Holbergsgade, Cort Adelers Gade.

25: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Store Kongensgade, Dronningens Tværgade, Sankt Annæ Plads, Lille Strandstræde, Nyhavn, Kongens Nytorv, Palaisgade, Bredgade, Store Strandstræde, Sankt Annæ Plads.

26: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Nyhavn, Lille Strandstræde, Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Toldbodgade.

27: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Bredgade, Frederiksgade, Sankt Annæ Plads, Ny Toldbodgade, Amaliegade, Larsens Plads.

28: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Bredgade, Larsens Plads, Amalienborg, Frederiksgade, Fredericiagade, Amaliegade, Ny Toldbodgade.

29: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Toldbodvej, Bredgade, Ny Tolbodgade, Amaliegade, Toldbodplads.

30: Christianshavns Kvarter: Overgaden Neden Vandet, Torvegade, Holmsplads, Strandgade, Wildersgade.

31: Christianshavns Kvarter: Brogade, Torvegade, Asiatisk Kompagnis Plads, Krøyers Plads, Baadsmandsstræde, Overgaden Neden Vandet, Strandgade, Wildersgade, Sankt Annæ Gade.

32: Christianshavns Kvarter: Baadsmandsstræde, Strandgade, Wilders Plads, Brobergsgade, Overgaden Neden Vandet, Christianshavns Kanal, Overgaden Oven Vandet, Burmeistersgade.

33: Christianshavns Kvarter: Brobergsgade, Ovengaden Oven Vandet, Bodenhoffs Plads, Prinsessegade, Andreas Bjørns Gade, Burmeistersgade, Islandspladsen.

34: Christianshavns Kvarter: Overgaden Over Vandet, Christianshavns Torv, Torvegade, Christianshavns Voldgade, Lille Søndervoldstræde, Store Søndervoldstræde, Dronningensgade, Sofiegade, Prinsessegade, Amagergade, Engelskmandens Plads, Langebrogade.

35: Christianshavns Kvarter: Overgaden Oven Vandet, Baadsmandsstræde, Christianshavns Voldgade, Torvegade, Christianshavns Torv, Dronningensgade, Sankt Annæ Gade, Prinsessegade, Amagergade.

36: Frihavn: Marmorvej, Gittervej, Køvevej, AArhusgade, Fabriksvej, Østbanegade.

37: Frihavn: Langelinievej, Østbanegade, Gittervej, Vinkelvej, Dampfærgevej.

38: Frihavn: Langelinievej, Langelinie, Gittervej, Søndre Frihavnsvej, Dampfærgevej, Hovedvej.

Det kongelige Bibliotek: Insurance plan of Kjøbenhavn

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Metodeguiden

Hvordan er det nu lige med kvalitative vs. kvalitative metode? Det, og en masse andres spørgsmål findes der svar på, på Århus Universitets site Metodeguiden.

På Metodeguiden er der introduktion til tre grundlæggende metoder der anvendes inden en bred række fag: Eksperimentel metode, kvantitativ metode og kvalitativ metode.

Guidens målgruppe er universitetsstuderende, men andre kan også bruge den til at læse op på glemt lærdom, eller få indblik i de videnskabelige metoder.

Sitet har en alfabetiske oversigt hvor det er muligt at få styr på en række relevante begreber.
Sitet har en særlig sektion med Metodeguiden for religionsvidenskab.

Metodeguiden er stadig under opbygning.

Metodeguiden

Udgivet i Videnskab | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Danske dialekter

Danmark er et lille land. Alligevel er sprogforskelle store. Der er dansker der snakke et sprog så fjern fra rigsdanske at jeg har svært ved at forstå hvad de siger.

Det er fascinerende at der er så stor diversitet i vores sprog. På sitet Dialekt.dk : Danske dialekter, sprog og sproglig forskellighed kan ud udforske virkelighedens sprog som det snakkes fra Gedser til Skagen fra Gudhjem til Ishøj.

Du kan hører forskellige dialekter på sitet og på dialektkortet kan se forskellige sproggrænser samt geografiske sprogvariationer.

På Danske dialekter se en oversigt over dialektforskningsprojekter af forskellig karakter.
Du kan bl.a. læse om Marie Maegaards ph.d.-afhandling “Udtalevariation og -forandring i københavnsk. En etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole”

Kort over grammatiske køn.

Danske dialekter drives af Afdeling for Dialektforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

Dialekt.dk : Danske dialekter, sprog og sproglig forskellighed

Udgivet i Sporg | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Sønderjyderne og 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig kaldes også Den store katastrofe eller Den store krig. Med mange millioner dræbte, sårede eller savnede soldater var det en katastrofe der nærmest udslettede en hel generation af unge mænd i Europa. Danmark deltog ikke i krigens, men for det dansksindede mindretal i Slesvig-Holsten var krigen også en personlig katastrofe. Som bosiddende i Tyskland kom de til at kæmpe i skyttegravene for en stat de ikke følge som deres.

På siden Den store krig 1914-1918 formidles historien om Sønderjylland og de sønderjyder der deltog i 1. Verdenskrig. Omkring 26000 mindretalsdanskere deltog i krigen.

På siter for flere register og lister som Lister over sønderjyske faldne og Sønderjyske krigsfanger.

Årbøgerne fra DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere er digitaliceret. Bemærk er der er flere indeks og registre til årbøgerne.

Den Store Krig 1914-1918 gør meget ud af formidlingen og der er publiceret masser af blogposter med lydklip, personlige beretninger og arkivmateriale.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918

Den store krig 1914-1918 bygger på et samarbejde mellem en lang række kulturinstitutioner og -foreninger i Sønderjylland, foruden flere frivillige privatpersoner.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Kvindebevægelsens tidsskrifter

På KVINFOs site finder du nogle kvindepolitiske tidsskrifter fra tiden omkring 1900.

“Byen, dirrede nogle Dage af Indignation.
Dragterne, der var udstillet paa Mannequiner, var Skøgedragter, og der blev skrevet om det i alle Blade, dels ud fra en oprigtig Indignation, dels for at tage det Nummer med paa Dagsordenen og saa gaa videre til det næste.
Der var dem, der sagde, at saadan er det efter en Krig. Sæder og Moral gaar i Forfald – deraf de uanstæn­dige Dragter og den øvrige Laden staa til, som vi daglig har for Øje og ser Følgerne af – overfyldte Hospitaler, overfyldte Nervekliniker, Raab paa Hjem for forbryderisk Ungdom o. s. v. o. s. v. – Følgen af Krig – der er ikke noget at gøre ved den Ting, det trækker sig i Lave.”
(citat: Kvinden og samfundet. 1919, nr. 21.)

Kvinden og samfundet, 1919.

I 1915 fik kvinder og tyende stemmeret. Det var en stor sejr for kvindebevægelsen og der længe havde været kæmpet for. Det, og mange andre kvindepolitiske emner, kan du dykke ned i, i de digitaliserede kvindetidsskrifter på kvinfo.dk tema Tidsskrifter 1885-1920.

På Tidsskrifter 1885-1920 er der nogle temaer, f.eks. om de første kvindelige akademikere, kampen for valgret og om tjenestepigernes stilling. Du kan også søge de mange artikler fra tidsskrifterne. (den avancerede søgefunktion virker ikke i alle browsere)

Tidsskrifter 1885-1920

  • Kristeligt Kvindeblad – 1910-1913, udgivet af Kristelig Kvindevalgrets-Forening
  • Kvinden og Samfundet – 1885-1912, udgivet af Dansk Kvindesamfund
  • Kvindestemmeretsbladet – 1907-1913, udgivet af Kvindevalgretsklubben
  • Kvindevalgret – 1908-1915, udgivet af Landsforbundet for Kvinders Valgret
  • Hvad vi vil – 1884-1894, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening

Udover ovennævnte tidsskriftet er Dansk Kvindesamfunds protokoller fra 1971-1991 tilgængelige.

KVINFO: Tidsskrifter 1885-1920

Udgivet i Historie | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar