Hvordan vi så verden : Billeder i undervisningen

Anskuelsesbilleder: AU Library, Campus Emdrup har digitaliseret godt 10.000 anskuelsesbilleder fra perioden 1830 – 1985. Billederne fortæller ikke bare skole- og undervisningshistorie, men kan også anvendes som et vidnesbyrd om datidens verdenssyn.

Racetyper II: Asien. Farvelitografi på papir, repareret. 1903.

Fra midten af 1800-tallet og frem var anskuelsesundervisningen (iagttagelsesundervisning) en udbredt metoderne i de danske skoler. I undervisningen blev der brugt anskuelsesbilleder, eller anskuelsestavler, som de også bliver kaldet.

Faget var især beregnet på at udvikle de yngste skolebørns evner til at betragte, analysere og formulere sig om deres omgivelser. Eller som det formuleres i Salmonsens konversationsleksikon (1922): “Iagttagelsesundervisning er den i Danmark alm. Betegnelse for den Side af Smaabørns Undervisning, hvis Formaal er at korrigere, udvide og ordne Barnets Kendskab til dets Omgivelser samt at udvikle og skærpe dets Evne til at iagttage og til mundtlig Fremstilling. Denne specielle Form for den elementære Undervisning benævnes tillige som Anskuelsesundervisning ell. Forstandsøvelse.”

Metoden tilskrives den schweiziske pædagog Johann Heinrich Pestalozzi: “Pestalozzi, der af mange betragtes som folkeskolens fader, øvede især indflydelse gennem sin pædagogiske og sociale forankring i familiefællesskabets betydning for opdragelsen. I metodisk henseende betonede han anskuelsesprincippet som grundlag for al læring.” (citat: Den store danske).

Moses reddes af Faraos datter. Kraftig pap med blank overfladebehandling, stærke farver. 1888.

De første anskuelsesbilleder kom til Danmark fra Tyskland og viste hovedsageligt kristne motiver. Dengang fyldte kristendom meget i undervisningen, for skolen skulle gøre børnene til gode kristne.
Landskabet og tøjet på de tyske tavler var ikke genkendelige for de danske børn. Fra midten af 1800-tallet begyndte en dansk produktion af anskuelsestavler.

Efterhånden som religiøs opdragelse blev fortrængt af viden og nye fag som historie, geografi og biologi blev der udviklet nye tavler. I 1899 blev anvendelsen af anskuelsestavler en del af skolelovgivningen.

Efter nederlaget i 1964 ville man helst undgå de tyske tavler helt. Som en del af den nationale rejsning efter tabet af Slesvig-Holsten blev der lavet en del tavler om danske kongers bedrifter, nordiske guder og danske sagnhelte.

Anskuelsesbilleder på nettet

De digitaliserede anskuelsesbilleder stiller AU Library gratis til rådighed. Deres samling består af cirka 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder primært fra perioden 1800-1950, og er Europas største. Dens historie går tilbage til oprettelsen af Dansk Skolemuseum i 1887. Efter lukningen af Dansk skolemuseum i 2008 er samlingen blevet ordnet og registreret og på det seneste også digitaliseret.

Uffe hin Spage. Farvelitografi på papir opklæbet på pap. 1898.

På I databasen Anskuelsesbilleder kan billederne kan søges frem eller findes under kategorier i venstremenuen. En af de omfangsrige kategorier er religion med 1.128 emner. Fag som biologi og historie fylder også godt med 1.188 og 1.209 emner.

AU Library indgår i et europæisk samarbejde omkring formidling af anskuelsesbilleder. På sitet Wall charts, history and European identity finder du bl.a. en tidslinje med tidstavler fra Holland, Tyskland og Danmark. Du kan også klikke dig frem via temaer som krig, handel, religion eller nationalisme. Eller du kan søge anskuelsesbillederne frem.

AU Library: Anskuelsesbilleder
Wall charts, history and European identity

Gem

Dette indlæg blev udgivet i Historie og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.